Post by JimPost by Per VadmandPost by Per VadmandKun fordi folk tror på løgnekampagnerne. Stavad blev 100% frikendt i
den sag.
Hvorfor er han så ikke så populær?
Har det noget med hans virke som minister under Nyrup?
Noget med en masse nye skatter og afgifter.
Man kan sagtens have begået tåbeligheder og blive populær - og det modsatte.
Vi ved fx at kronprinsen er umådelig populær selvom han har vist sig som en
lidet respektindgydende fartbølle, medens Henrik og hans anden søn ikke er
særlig populær - Henrik gav i øvrigt opskriften på hvordan man undgår at
blive populær: at børn skulle opdrages som heste og hunde, at hans umådelige
hånlige attitude over for Danmark og det danske sprog og hans seneste
eskapader med at han nu var længere nede i arvefølgen end godt er etc.
Og hans søn, Joakim, som faktisk virkede meget mere moden og velovervejet i
sine handlinger pludselig med et slag blev umådelig upopulær og viste sig
som en forkælet skoledreng efter skilsmissen.
Kragh var heller ikke just populær i medierne, Stauning blev betragtets om
landsfader - begge politikerne havde sejre og nederlag, som nogle huskede og
reagerede efter: Kanslergadeforliget, medlemsskabet af EF i '72 osv.
Anker Jørgensen blev meget hurtigt populær i den danske befolkning, da han
talte USA midt imod, men senere faldt han til patten og endte som en ikke
særlig populær person.
Ritt Bjerregaard bliver ålet af både kvinder og mænd. Af kvinder fordi hun
fører og førte sig frem på mændenes betingelser i stedet for at være ydmyg
som man forventer af kvinder, og på samme måde bliver hun ålet af mænd fordi
hun netop kæmper og vinder på deres enemærker.
Alligevel er Ritt mere populær i vælgerbefolkningen end medierne egentlig
giver udtryk for: på trods af sager som "Hotel Ritt", lejlighedssagen og
det med at EU -parlamentet ikke er et rigtigt parlament og at hun faldt i
unåde hos Nyrup og havde bataljer med Auken, så er der alligevel efterhånden
blevet stor respekt om hende som politiker hos mange -selv modstandere.
Stavad kunne virker meget farveløs og saglig og trængte ikke igennem skærmen
på samme måde som Fogh gør - og Glistrups provokatoriske udfald mod
skatterne (0-skat) og hans populære udtalelser om at skattesnydere kunne
lignes med sabotører under II. verdenskrig samt den med telefonsvareren, der
sagde: vi overgiver os (på russisk, dansk og engelsk) gjorde ham til en
umådelig populær populist.
Han havde klare budskaber - hvor vanvittige de end måtte forekomme.
Og hvad med Schlüter? jo, han fik jo et godt slogan "Det går ufattelig
godt" - og dermed introducerede han en optimisme, som vi sjældent havde set
hos en politiker før, bortset fra ham, der gik til valg på sloganet "op med
humøret".
Og hvad med Haugaard? "Jeg lover medvind på cykelstierne", hvorefter han
blev valgt og efterhånden afslørede sig som en rigtig borgerlig politiker,
der flirtede med CD - selvom han egentlig startede med at provokere?
Var det seriøst?
Næppe. Stavad var en seriøs skatteminister, akkurat som den dygtige
skatteminister Carsten Koch, der alligevel ikke blev populær nok til at
blive genvalgt (hvor tit er det egentlig at skatteministre bliver genvalgt?)
Nej, der går ikke en lige linie mellem det at være dygtig og populær, mellem
at være forbryder, tåbe eller gøre tåbelige gerninger og så at være
upopulær -desværre.
Bush er blevet udråbt som den mest upopulære præsident nogensinde i
amerikansk politik - såeh, vil nogen sige: hvorfor blev han så valgt til
embedet?
Hvorfor blev Uffe Ellemann Jensen valgt som partiformand for venstre? Mon
det skyldtes hans TV-optræden som journalist i valgudsendelser, hvor han
sendte politikere til tælling med ikke særlig "pæne" kneb, eller var det
fordi han havde gjort reklame for at spare på vandet og derfor viste sig
under en bruser i TV?
Eller hvordan var det egentlig med Erhard Jacobsen? Blev han populær fordi
han var fhv. borgmester i Gladsaxe eller fordi han sagde tingene på en så
provokatorisk måde at han blev kendt og "populær" ved at udtale sig positivt
om apartheidstyret i Sydafrika?
Eller hvad med Aksel Larsen? Blev han populær fordi han dannede SF eller
fordi han kunne vise sit brækkede ben frem i TV , hvor han sendte en hilsen
til sin gamle mor?
Blev Ole Sohn kendt fordi han kom med et forslag om at hjælpe på
energiforsyningen ved at foreslå dyrkning af elefantgræs, fordi han
aflsørede nogle dokumenter fra det fhv. Sovjetunionen, hvor arkivalier fra
KGB blev afsløret og fordi han skrev bøger om det, eller var det på grund
af hans måde at politisere på?
Hvorfor har han i øvrigt ikke sagt noget om formandsvalget i SF -hvorfor
mon han ikke er kandidat?
Eller hvad med Frank Aaen, fhv. chefredaktør for Land og Folk - han vandt en
retssag mod Jørgen Røjel og fik en erstatning på 10.000 kroner efter at
være blevet kaldt landsforræder.
Jørgen Røjel blev dømt for at have skrevet om Frank Aaen og en anden
kommunist, at "hvis de to var blevet opdaget i tide, havde de fået lange
fængselsstraffe for overtrædelse af straffelovens bestemmelser".
I et andet indlæg i samme avis påstod Røjel, at hvis Frank Aaen var blevet
opdaget i tide, ville han på grund af bestilt og betalt arbejde for fremmede
magter være blevet straffet efter spionageparagraffen.
Her blev Frank Aaen udsat for en ren kulegravning af sine politiske
aktiviteter mange år tilbage.
Blev han populær på det eller upopulær? Det ser åbenbart ud til at
forbrydere bliver populære og de retskafne bliver upopulære.
Det sete afhænger af øjnene der ser.
Post by JimVælgerne har talt. Og vi har danmarks bedste statsminister nogensinde.
Det sete afhænger af øjnene der ser - en statsminister der fra tingets
talerstol fremkommer med dumme påstande om rundkredspædagogik og som har
løjet for tinget, som har udtalt sig om "smagsdommere" og som - på trods
tale om "det grå guld" - har været ansvarlig for at man fyrede massevis af
folk i den offentlige forvaltning, der var over 50, kan næppe siges at være
en mand, du efterlyser: en der er uplettet af fortiden, og slet ikke en, der
kan siges at være en god statsminister. Men som sagt igen:
Det sete afhænger af øjnene der ser.
Når du altså skriver:
"Special-kammeraterne kan ikke køre videre, før de har en formand m/k med en
uplettet fortid og en nogenlunde nutidig indstilling til økonomi." så er det
da morsomt at netop det rammer dig som en boomerang: Fogh har ikke en
uplettet fortid, men han blev statsminister og leder af Venstre - medens du
ikke mener at Stavad ville have en chance fordi hans fortid er uplettet.
Brixtofte er populær hos mange venstrefolk selvom hans fortid er plettet, og
det parti synes at rumme massevis af folk, der er forbrydere eller sigtet
for forbrydelser, som burde gøre dem til uværdige melemmer af tinget. Og her
er Venstre topscorer om noget parti:
Lad mig sammendrage et par ting blot om Venstre:
Anders Fogh Rasmussen - trak sig som skatteminister, da han konstaterede at
der ville være et flertal imod ham.
Tove Fergo sikrede sin mand lønforhøjelse på 135.00 kr.
Christian Schmidt - fødevareminister - fhv. miljøminister -fik en næse af
rigsrevisionen for forskelsbehandling af venner -og sin gamle arbejdsplads,
Sommersted skole i hans hjemby Vojens
Thor Pedersen - dybt involveret i Farumsagen- som direktør for Jydsk
Rengøring - fik en aftale om at drive et plejehjem i Farum -uden at andre
firmaer fik lov til at byde på sagen, hvor TP samtidig tegnede et sponsorat
på 450.000 kr. i Farum Boldklub, hvor Brixtofte tilfældigvis var formand.
Sagen indgår i Farumkommissionens undersøgelser.
Derpå overtrædelse af landbrugs- og sommerhusloven og svindel med
hektarstøtte.
Svend Erik Hovmand: TDC-sagen
Inga Skjærris -valgsvindelsigtelse -
Henriette Kjær og Lene Espersen blev i 1998 afsløret i socialt bedrageri med
tilskud fra Folketinget
Anders Møllers sexchikanesag og beluringssag
Flemming Oppfeldts pædofili-sag
Lars Løkke Rasmussen var i 1988 i Afghanistan for at aflevere 600.000 kr.
til islamiske terrorister som formand for VU. Overtrædelse af færdselsloven
Hans Christian Shmidt - miløjsvindel, overtrædelse af færdselsloven
P.A. Alberti, der i 1908 blev afsløret som storsvindler.
Lad os dømme folk på deres gerninger og ikke på formodninger. Derfor er det
meget uklogt at nævne Stavads sag om Himmerlandsbanken, som han jo som sagt
blev pure frikendt fra og i stedet passe på, hvad man siger om ham, da vi jo
kan se, at boomerangen rammer Venstre og "Den bedste statsminister" som en
boomerang.
Her er der altså et godt eksempel på at man nok ikke skal kaste med sten,
når man selv bor i et glashus.
--
Med venlig hilsen
Gukker